Toms Gruppen A/S

Student Assistant – Group Master Planning

Student Assistant - Group Master Planning

Vil du afprøve dine analytiske kompetencer og din viden om logistik og planlægning i praksis?

Og ønsker du et studiejob, hvor din grad af ansvar på sigt kun begrænses af dine egne ambitioner?

Så træd ind i en af Danmarks mest ikoniske FMCG-virksomheder. Du kunne ikke have valgt et mere spændende tidspunkt at starte, for vi er bl.a. ved at omstrukturere hele vores produktionssetup og forbedre vores processer – og du kan spille en rolle i den udviklingsrejse.

 

Bliv en del af Toms Group Supply Chain

Du bliver en del af vores Group Planning & Logistics-team i Ballerup på 15 kolleger, som styrer alle niveauer af planlægning i Toms Group. Derudover har vi en søsterorganisation i Polen og planlæggere i Bremen. Hos os får du med andre ord mulighed for at udvide dit netværk og lære fra nogle af de dygtigste i branchen.

Du leverer afgørende analyser til teamet

Vi regner med at se dig i gennemsnit 15 timer om ugen på kontoret, og der er selvfølgelig fleksibilitet omkring eksaminer og lign. Når du starter hos os, vil du gennemgå et introforløb og blive sat ind i opgaverne af dine kolleger.

Din primære opgave bliver at skabe et solidt datagrundlag og udarbejde analyser, der kan skabe værdi for afdelingen på tværs af markeder, produktions- og produktgrupper. Det gør du bl.a., når du:

  • laver dataudtræk og leverer standardrapporter på diverse nøgletal og KPI’er, fx prisafvigelser, omkostningsudviklinger, service-levels, m.fl.
  • analyserer data, fx i måneds- og ugeanalyser, og følger op på afvigelser
  • analyserer og optimerer parametre, fx for sikkerhedslagre eller ordrestørrelser – på dette område er vi ved at implementere et nyt værktøj, hvilket du også vil blive en del af
  • udvikler nye rapporter og KPI’er, som kan skabe transparens, understøtte beslutningsprocesser og hjælpe de enkelte planlæggere med at danne sig et bedre overblik
  • udarbejder ad hoc-analyser.

 Du får selvfølgelig også mulighed for at skrive opgaver i samarbejde med os. Vores tidligere studentermedhjælper skrev speciale hos os og har med tiden fået større ansvar. Så mulighederne er der, hvis lysten og kompetencerne også er.”

 – Martin Alvin Christensen, Group Master Planning

Ligesom du ikke er bange for tal…

… er du heller ikke bange for at spørge om hjælp, hvilket er afgørende, da du umuligt kan vide alt på forhånd. Du er fleksibel ift. at ændre fokus, da vores prioriteter og behov hurtigt kan forandre sig. Og så er du kendt for at have et engagement og drive, som gør, at du løfter stemningen og energiniveauet, hvor du befinder dig.

  • Du er minimum 2 år inde i dine studier på bacheloren og læser fx Supply Chain Management på CBS, Manufacturing and Management på DTU, økonomi på KU eller noget helt fjerde.
  • Du er en haj til Excel og gerne til Access og brug af BI-værktøjer.
  • Du har stærke analytiske kompetencer og kan overskue store datamængder.
  • Du taler og skriver engelsk på højt niveau.

Uanset om du er til Kæmpe Skildpadde, Holly Bar eller noget helt tredje…

… så glæder vi os til at høre fra dig. Du søger stillingen ved at benytte linket herunder og uploade CV og ansøgning. Vi kalder løbende kandidater til samtale, så søg stillingen hurtigst muligt.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Martin Alvin Christensen, Group Master Planning på: +45 2060 4959.

 

Del på:
Region:
Region Hovedstaden
Ansøgningsfrist:
23-06-2021
Yderligere oplysninger fås hos:
Martin Alvin Christensen
Telefon: +45 44891424
Mobil: +45 20604959

Tilbage til toppen